Go to Top

Forside

Morgen wienerbrød, Snegle & Spandauere

Wieneriet er etableret i 2007. Bageriet drives af P A Andersen & Sønner, Bageri og Conditori Vejle, der også har bageri i Vejle med tilhørende butikker i Horsens, Vejle, Børkop Kolding og Fredericia samt eksterne kunder som Superbrugser og Lego.

Wieneriet er et bageri, der producerer dybfrosne produkter primært wienerbrød, såsom snegle, spandauere og wienerstænger, men også beslægtede varer som muffins, kærnemælkshorn og andre specielle kundeopgaver, da produktionsapparatet er meget fleksibelt og kan forarbejde små serier.

Frosset wienerbrød & Bake-off wienerbrød

Wienerbrødet bliver produceret med samme høje kvalitetsstandard som den traditionelle bager i Danmark har gjort i årtier. Margarinen bliver rullet ind i dejen i 27 lag (i modsætning til industriens måde, hvor man presser margarine og dej sammen).

Denne indrulning giver en mere nænsom behandling af den færdige dej, hvilket resulterer i et sprødere og lettere stykke wienerbrød. Indholdet af margarine er ligeledes væsentligt højere end industriens, hvilket giver en noget længere friskholdningstid.